Salgsstyling

”Klar til salg”

Hurtigere salg og bedre pris med den rette boligstyling.

Når du har besluttet dig for at sælge din bolig, skal du se på den med købers øjne.
Indtrykkene i de første 30 sekunder kan være afgørende for, om køber kan se potentialet og mulighederne og måske fatter interesse for din bolig.

Førstehåndsindtrykket er altafgørende! En potentiel boligkøber bruger kun få sekunder på at vurdere en bolig på nettet, og derfor skal billederne vise boligen på den mest attraktive måde.

”Klar til salg” møde
Varighed 1,5 til 3 timer kr. 1.800, – ex. moms (+ kørsel t/r kr. 3,- pr. km og evt. bro/færge tillæg). Jeg ser på din bolig med købers øjne og kommer med konkrete idéer til hele boligen – ude som inde.

Mødet tager udgangspunkt i at optimere boligen ved brug af dine egne møbler. Det kan være, at du skal ud og investere i et nyt sengetæppe eller andre mindre genstande, der vil gøre en forskel for helhedsresultatet. Du modtager efterfølgende min e-bog ”klar til salg”.

Salgsstyling

MOTUM bolig leverer alt der skal til for at gøre din bolig levende og indbydende. Vi tilbyder komplet indretning, men bruger også gerne de møbler og ting, du har i forvejen.

  • Komplet indretning og styling af tomme boliger
  • Salgsstyling med dine egne møbler
  • Kombination af ovenstående

Skal din bolig sælges så hurtigt som muligt og til den bedst mulige pris? Hvis du kan svare ja til det, er det en god ide at gennemgå din bolig fra kælder til kvist sammen med en professionel.

”Home Staging er klargøring af en privat bolig til salg på ejendomsmarkedet. Målet med ”iscenesættelse” er at skabe et hjem, der appellerer til størst muligt antal potentielle købere, og derved sælge en ejendom hurtigere og til bedst mulig pris”.

Min opgave er således ikke at indrette et personligt hjem, der passer til jer. Det er at indrette jeres bolig, så den virker indbydende på så mange forskellige købere som muligt.

Det er en fordel at kontakte mig, inden fotografen skal på bane.

nybyg- og projektbyggeri samt udlejningsboliger

MOTUM bolig kan hjælpe med at puste liv i nybyggede boliger og give kommende købere en fornemmelse af, hvordan det vil være at bo i boligen.

Vi tilbyder indretning af alle nybyggerier – fra sommerhus til større entrepriser.

Se mere under menupunktet projektboliger eller klik her.